onsdag den 4. oktober 2017

Engelske campingpladser

Fordi vi tilrettelægger vores rute efter de steder, vi gerne vil se/opleve/fotografere og senere skrive om - eller efter de steder, vi skal hente varer til netbutikken - vælger vi udelukkende campingpladser efter beliggenhed.

DET kan der komme mange sjove oplevelser ud af, for campingpladser er et særdeles vidt begreb i Storbritannien. Og vi er nødt til at holde på en plads, fordi vi arbejder undervejs og har behov for strøm.

Nogle gange er vi heldige og lander på en plads, der er ekstraordinært lækker - enten fordi den ligger særligt flot og spændende, eller fordi faciliteterne er særligt gode. Men vi lander lige så ofte på pladser, der er ... specielle...!

Forleden holdt vi således på en gårdsplads med udsigt til den sure ejers lade (han var ikke sur på os; han VAR bare sådan!) - men vi var lykkelige over at stå "tørskoede" efter en regnfuld nat. Vi har ved tidligere lejligheder prøvet at sidde fast på en græsmark, og det havde vi ikke lyst til at prøve igen.

Og i går ankom vi til en campingplads i udkanten af Yorkshire Dales. Vi kørte over en lille, meget smal bro (vi kunne se andre autocampere i det fjerne, så det kunne åbenbart lade sig gøre) og ind på en gård, der lignede noget, der var løgn. Ét rod af bygninger, murbrokker, biler, gøende hunde, høns og jeg ved ikke hvad.

Der var ingen reception; ingen til at tage imod, så jeg måtte på jagt efter menneskeliv. Jeg fandt en ung mand, der på klingende "yorkshirsk" fortalte mig et eller andet med en hvid trappe ved én af de mange bygninger, og da jeg kom hen til den bygning, fandt jeg en anden mand, der forklarede mig noget andet uforståeligt.

Heldigvis kom vores "værtinde" hjem i det samme. Hun var til at forstå - så nogenlunde - og hun gav os frit valg på alle hylderne på den øverste mark og forsvandt.

På den øverste mark var der sten, så vi ikke kørte fast, og strøm, så vi kunne arbejde. Vi kunne endda bruge vores internet, hvilket aldrig er en selvfølge. Og så havde vi en fantastisk udsigt til solnedgang, får og grønne marker. Senere fandt jeg - til min forbavselse - ud af, at badeværelserne var nærmest elegante.

Så på den måde får mange mange oplevelser. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at rejse rundt i autocamper i UK... :-)

torsdag den 14. september 2017

Om at vaske op under stjernerne...

En del af charmen ved autocamperlivet er - også - at vaske op i fri luft. For selv om der er en del campingpladser, hvor man kan vaske op inde i et dertil indrettet lille træhus med varme, så er der også en hel del (en overvejende del?) der har et udendørs opvaskerum.

Og da det ofte er min pligt at vaske op om aftenen, har jeg haft de skønneste tusmørkeoplevelser i selskab med sangdrosler og flagermus. I Banff på Skotlands nordkyst vaskede jeg op til lyden af brusende bølger, mens den saltfyldte vind hev i hår og tøj. I London vaskede jeg op, mens jeg ud af øjenkrogen iagttog de grønne papegøjer, der boede i området. Deres karakteristiske skrig var ikke til at tage fejl af...

Hvis det ikke er naturen, der holder mig med selskab - så er det mine medcampister. Man snakker så godt over en opvask, og englænderne spørger interesseret til mit arbejde og synes vist, at det er ret morsomt, at en dansker skriver specielt om deres land. Mange gode tips er kommet min vej på den måde...

Og når opvasken er overstået, trasker jeg tilbage til autocamperen i halvmørket. Der er trukket for med uldne gardiner for varmens skyld; lamperne er tændt, og min rare mand har sat vand over til te og fundet den belgiske chokolade og flasken med cognac frem.

Er der noget at sige til, at jeg holder af mit autocamperliv??  :-)


onsdag den 30. august 2017

Ud og trille

Dette er bestemt IKKE et sponsoreret indlæg - men blot et udtryk for min begejstring...

Jeg har en jysk bank, der ikke er til meget brug. Heller ikke til et billån i autocamperen, der ellers blev betalt kontant i sin tid. Men prisen for at flytte tilbage til Danmark er en afgift af anseelig størrelse, og den var vi nødt til at låne os frem til.

I stedet fandt jeg frem til DIBA, og det gik sandelig tjept. Og nemt. I løbet af et kvarter havde vi fået et ja, og da afgiften ellers var beregnet og bilen synet, gik resten af sagsbehandlingen mindst lige så hurtigt.

Så NU skal jeg bare hente de danske nummerplader, så vi kan komme ud og trille igen. Jeg glæder mig meget, for autocamperen har stået stille en tid nu, og det går slet ikke. Ikke for sådan én som mig, der elsker at anbringe min feriebolig på 17 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller søer eller noget andet skønt...

mandag den 28. august 2017

Arbejde og hygge - og lidt uhygge...

Det er altid godt, når man kan kombinere arbejde og hygge. Således i sidste uge, hvor jeg skulle på kursus i Kolding og samtidig benyttede lejligheden til et arbejdsmøde og lidt "sight seeing" med en god veninde.



Turen gik til Aarø, som jeg slet ikke kendte og bagefter til Christiansfeld. Vi traskede øen rundt, spiste god frokost og fortsatte til den hyggelige "honningkageby", som jeg kendte fra tidligere. Her havde vi booket en B&B, så vi kunne "sparre" lidt om vores respektive firmaer - og inden vi skiltes næste dag så vi nærmere på Christiansfeld.




Da jeg kom tilbage sent om aftenen efter eftermiddagens kursus, ville jeg skrive et lille indlæg og lægge billeder op. Men ak; der VAR ingen billeder. Fotokortet var ødelagt!

Efter grundig efterforskning fandt jeg blandt meget andet ud af følgende, som er ret så vigtigt at vide for en fotograf:

1. Fotokortet må aldrig tages ud af et tændt fotografiapparat.
2. Fotokortet skal altid opbevares i en lille plastikæske eller lign.
3. Fotokortet må aldrig overbelastes og overfyldes.

Det var det sidste, der var årsagen til mit ødelagte kort! Jeg - eller rettere mit kort - var helt oppe i det røde felt, og det er IKKE nogen god idé.

Men jeg gav ikke op (det gør jeg aldrig!). Jeg søgte og læste på nettet og fandt rent faktisk noget software, der kunne genskabe fotos. Og det virkede, som I ser - og hvis I selv skulle få brug for det udmærkede software en dag, så kan det fås lige HER...


onsdag den 9. august 2017

Udflugt til Fejø

I går tog jeg med en veninde til Fejø. Vi mødtes i Kragenæs havn og tog den korte tur over vandet. Et kvarter efter kørte vi rundt på stille landeveje med udsigt til hav og smuk natur.

Vejret var med os, så vi kunne spise god æggekage uden for den gamle (nye) kro, og derefter besøgte vi "Den helbredende have". Et dejligt, fredfyldt sted med blomster i massevis, og vi nød bare at sidde midt i alt det grønne og se på svaler og sommerfugle.



Personligt holder jeg meget af haver, der ikke er for velplejede, og jeg er sikker på, at fugle, insekter og i det hele taget alle naturlige væsener også holder mest af den slags. Jeg var især så begejstret for en blomstrende plante med en helt fantastisk duft, for den var fuldstændig besat af bier. Jeg kender den ikke - er der mon nogen af jer, der ved, hvad det er?

*En læser på Facebook har fortalt mig, at det er en kæmpe silkeplante, der egentlig er fra Nordamerika...



Bagefter kørte vi ud til møllen, der til min store fortrydelse havde lukket. Jeg havde nemlig sat næsen op efter lagkage, som er det bedste, jeg ved... Men det må blive en anden gang...

I stedet nød vi kaffe og is i Dybvig havn. Og på vejen tilbage købte vi blommer og røget laks med hjem, før vi tog turen til Halsted og hjemlige omgivelser.

Jeg holder meget af udflugtsdage... :-)


mandag den 31. juli 2017

Aftentur på Pederstrup

I går tog jeg en tur til Pederstrup (og Rewentlowmuseet), der ligger ikke så langt fra mig. Parken er åben for offentligheden helt frem til solnedgang, og det er et dejligt sted at gå tur; især når man har det hele for sig selv, som jeg havde det...



Der var et mylder af svaler, der havde travlt med at fange insekter til forslugne unger, og der var svalereder alle vegne under tagudhængene. Jeg stod længe og så på de smukke fugle, og bagefter så jeg nogle andre smukke fugle nede i søen: Et stolt svanepar med en masse yndige "grimme ællinger", der gled hen over det spejlblanke vand. Synet varmede en naturelsker som mig helt ned i maven... :-)



Man kan gå hele vejen rundt om søen, men det bliver næste gang. I går nøjedes jeg med at kigge på husene og omgivelserne og sidde lidt på bænken og nyde synet af den fine hovedbygning, der engang havde tårne på.




søndag den 30. juli 2017

Kæmpestore biller

Forleden skrev jeg om farvede tæger og i dag vil jeg skrive om kæmpestore biller.

Min mor fortalte mig, at hun havde set en kæmpebille på terrassen. Måske en eghjort? Det måtte udforskes, men "hjorten" var pist forsvundet.

Indtil i dag, hvor jeg gik ud på terrassen for at fotografere alle svirrefluerne. Lige for snuden af mine tæer gik nemlig en stor basse af en bille - ikke en eghjort, men en bøghjort. Langt mere almindelig, men ikke desto mindre ganske imponerende.

Den traskede afsted mellem pinde og plantedele og så ærlig talt ikke ud til at have check på, hvor den skulle hen. Først lidt frem og så lidt tilbage, og det kommer der jo ikke meget ud af. Men i stedet for at følge dens vankelmodige fremfærd, noterede jeg mig, at jeg fremover skal passe på, hvor jeg går med bare tæer.

For selv om den fine fyr ikke ligefrem er sjælden, så er den selvfølgelig værd at passe på alligevel... :-)


fredag den 28. juli 2017

Vil I med på aftentur?

Jeg går tit en aftentur med hunden i parken og skoven her ved Halsted... og jeg tænkte, om I ville med?

Først følger vi den gamle allé med de store træer, der næsten lukker helt til foroven, og kigger over mod godskontorets og golfklubbens smukke huse, der gemmer sig bag buskene.

På begge sider af alleen ligger golfbaner. Halsted golfklubs baner strækker langt, så man får virkelig brugt sine ben, når man spiller golf her, og mange steder har man den mest fantastiske udsigt til omgivelserne og til de rovfugle, der ofte kredser rundt.



På et tidspunkt passerer vi landevejen og går over i skoven. Her går kvæget rundt og hygger sig, sådan som det altid burde høre sig til, og de passer sig selv og er ret ligeglade med forbipasserende. Endda i så udpræget grad, at den store, flotte tyr, som jeg ellers gerne ville have fotograferet, demonstrativt vendte rumpen til mig!



Stien gennem skoven går helt ned til den lille by, der hedder Vesterborg, men jeg har endnu ikke taget hele turen. Som regel vender jeg om ved det lille hus, der ligger i lysningen et stykke efter "køernes mark".




Huset er et barkhus fra slutningen af 1800-tallet, og her tørrede man engang egetræsbark. Barken blev brugt til garvning af huder til læder, og da man ophørte med det i 1960'erne, brugte man i stedet huset ved jagter.

Indtil videre er det mit vendepunkt, og turen går tilbage forbi køerne og ud til landevejen, hvor Halstedhus efterskole kan ses til højre. Somme tider går jeg den vej rundt og ned til byen, men i dag går jeg tilbage gennem den gamle allé. Og for enden ligger godset som en hvid perle i alt det grønne.




torsdag den 27. juli 2017

Cafe besøg

I går havde jeg ærinder i Nordsjælland, som alle sammen var mere eller mindre kedelige. Men ind i mellem blev der tid til besøg på en café ved skoven, hvor jeg mødtes med en sød veninde for at spise frokost m.m.

Det med m.m. var selvfølgelig noget med kager - for jeg ved ikke noget bedre end hyggeligt samvær kombineret med lækkerier...

Cafeen var Ninas Naturcafe ved Allerød, og efter de mange besøgende at dømme er stedet populært. Det kan jeg sagtens forstå, for i Danmark er der efter min mening en mangel på den slags steder, og vi nød alle sammen det gode vejr.

Næste gang skal vi udforske Lollands lyksaligheder - og det glæder jeg mig til :-)

mandag den 24. juli 2017

Smukke tæger...

Vi har mange dyr og fugle her ved Halsted Kloster. Blandt andet harer, der hopper rundt lige uden for vores vinduer og rovfugle, der kredser over haven. I foråret lærte jeg et strandskadepar godt at kende, for de ynglede lige i nærheden og endte endda med at præsentere mig for deres yndige barn.

Men det lykkedes mig aldrig at fotografere de sort/hvide fugle. Til gengæld fik jeg i går taget billeder af nogle dyr, der var lidt nemmere at fange med kameraet... nemlig disse smukke tæger. Dem myldrer det med på terrassen, og jeg kan tilbringe ganske lang tid med at iagttage dem.

Såvidt jeg kan se, er det ildtæger, der har en begrænset udbredelse i Danmark. Men de skulle netop være her på Lolland (og Falster), omend jeg på Danmarks Naturfredningsforenings side læste, at de især fandtes i den østlige del.

Men de er altså rejst vestpå, skal jeg hilse og sige. Jeg har dem lige her, og de smukke insekter er velkomne. På DNs side nævnes, at ildtægerne fortrinsvis suger føde fra lindetræer, og jeg skrev netop forleden om min glæde over de mange lindetræer her på stedet.

Så tingene hænger sammen. Medmindre jeg altså tager helt fejl af ildtæger og andre tæger... :-)