Lysfyldt morgen, til marven kold

Jeg holder meget af vores gamle sange, som så dejligt beskriver den danske natur og alt det, der er dansk i det hele taget.

Da jeg vågnede i morges og så ud i haven, kom jeg helt automatisk til at tænke på én af mine yndlingssange.

Du kender den nok... men derfor bringer jeg teksten alligevel :-)

God lørdag.

Lysfyldt morgen, til marven kold,
med rim på tage og træer!
En fuglestemmes vellyd fornemmes.
Eja, den første stær!

Som mange varme liflige kys
smelter din morgensang!
De mørke dage er ladt tilbage.
Forår — endnu en gang!

Mig er fortalt et forårssagn
om barnekongen, kong Skjold:
Fra tøbrudsvande til Danmarks strande
han kom, en vårvind i vold.

På skibets mast var hejset en krans.
Af løv var på dækket et telt.
Medbør og bølge var skibets følge
ind gennem sund og bælt.

Så lagde det til, — og i samme stund
var kysten og skoven grøn!
De svale agre bredte sig fagre
med urter og tusindskøn.

Med skibet fulgte en trækfugleflok;
som susende, brusende vind
i glade hære de funklende stære
på Danmarks kyster slog ind.

Således kom vår til de danske øer,
et barn med øjne så blå,
et skib som skoven, udsprungen på voven,
med stære på gyngende rå!

Men da kong Skjolds regering var endt
man førte ham på en skude.
Han kom fra havet, han blev begravet
som sol går ned derude.

Da rejste stærene bort,
thi falmet lå kyst og skov,
og over strande og gysende vande
gik frosten med isskoet hov.

Kong Skjold, det er livets unge søn.
Hans smil går som sol over sø.
Når han kommer, den danske skærsommer
slår ud sit telt på vor ø.

Han kommer med stæren, han dvæler med den
i Danmark - med stæren han går.
Hvor tit forynger, når stæren synger,
dit hjerte sig endnu en vår?

Telefon til hunden

Det har sine fordele at bo dør om dør med familien - i vores tilfælde min mor. Vi har stor fornøjelse af hinandens selskab, selv om vi ikke ligefrem render hinanden på dørene, men der er nu én, der er særligt glad for det - nemlig Gussi-hund!

Han vil meget gerne ind og besøge min mor lige så tit, det kan lade sig gøre. Især ved aftensmadstid, hvor min mor er i køkkenet, og duften af frikadeller eller lækre fisk lokker en madglad hund...

Jeg har prøvet at lære den lille hund, at køkkenet er forbudt område, og det accepterer han. Han venter tålmodigt på lyden af tallerkener, der bliver stillet i opvaskemaskinen, for det betyder, at spisetiden for min mors vedkommende er overstået, OG at der nok er gemt en godbid til HAM!

Af praktiske grunde er min mor begyndt at give os et ring på mobiltelefonen, når der er fri adgang for hunden. Og Gussi har selvfølgelig hurtigt opfattet, at DET ring er til ham.

Han styrter højt gøende ned ad trapperne til køkkendøren og står og hopper, indtil han bliver lukket ud i køkkenet og videre ind til min mor.

Sikke et show! Tæpper skrider ud til siden, når ham kommer drønende som en kanonkugle gennem entreen, og min mor er ved at dø af grin, når han nærmest kommer kurende hen til hendes lænestol.

De har begge to så meget fornøjelse af det, at jeg bærer over med postyret i vores egen madtid. Og jeg er sikker på, at de ekstra kalorier til hunden forbrændes af al den energiudfoldelse... :-)

Julestuer på Lolland

I år er det min første jul på Lolland. Og de sidste dage har jeg haft travlt med at indrette, flytte lidt rundt og julepynte i mit showroom, så de tre smukke stuer nu fremtræder endnu mere indbydende og julehyggelige.

Juletræet tager imod med tændte lys og smuk pynt - og juletoget futter rundt om det; på vej til en fantasiby med miniature julepynt og små julepakker.

Jeg har hygget mig med at gøre det hele klar, og nu hygger jeg mig med kunderne. Jeg har indtryk af, at de nyder det lige så meget, som jeg selv gør...

Skønne rejsedage og smukke smykker

Det er efterhånden toenhalv uge siden, vi kom hjem fra England. Vi havde en ganske fantastisk tur, hvor vi kom helt op til Yorkshire. Fra York kørte vi lidt nordpå og derefter østpå til kysten, som vi fulgte hele vejen op. Derefter ind over hedeområderne til området mellem de to nationalparker, og til sidst udforskede vi Yorkshire Dales.

Jeg må indrømme, at jeg trives uhyggeligt godt med at være på farten. Jeg elsker at vågne til en dag, der bare byder på oplevelser, og selv om vi arbejder undervejs og egentlig slet ikke holder ferie - så er det en ren fornøjelse.

Og så fylder sådan en tur så godt op på kreativitets-måleren. Jeg kommer hjem med masser af ideer til nye projekter og påfund, og sådan skal det helst være...

Et af de nye påfund er en ny kategori i min netbutik; vintage smykker. For skønt jeg sjældent går med smykker, så kan jeg sagtens betages af glitter og pynt, der slet ikke behøver at være ægte.

Så sådan blev det - og sådan er det. For kategorien er blevet en realitet på www.anglofilia.dk - og der kommer jævnligt nye ting til, for jeg har slet ikke nået at se alle kasserne igennem... :-)

Skøn natur og søde byer

I dag har vi kørt midt ind i Yorkshire Dales nationalpark. Vi har været her før, men det er godt nok mange år siden, og vi har aldrig været her med en autocamper.

Nogle af vejene er ret smalle (for at sige det mildt), så de er ikke nemme at køre på med en 7 meter lang autocamper, men min rare mand klarede opgaven som en mis. Vi gjorde ophold i Grassington; en af de søde småbyer i området, så vi kunne spise frokost og fotografere lidt.

Og nu er vi i Hawes; autocamperen er parkeret på en plads i de skønne omgivelser, og i morgen skal vi udforske området. Nye gåstøvler er indkøbt til lejligheden :-)

Engelske campingpladser

Fordi vi tilrettelægger vores rute efter de steder, vi gerne vil se/opleve/fotografere og senere skrive om - eller efter de steder, vi skal hente varer til netbutikken - vælger vi udelukkende campingpladser efter beliggenhed.

DET kan der komme mange sjove oplevelser ud af, for campingpladser er et særdeles vidt begreb i Storbritannien. Og vi er nødt til at holde på en plads, fordi vi arbejder undervejs og har behov for strøm.

Nogle gange er vi heldige og lander på en plads, der er ekstraordinært lækker - enten fordi den ligger særligt flot og spændende, eller fordi faciliteterne er særligt gode. Men vi lander lige så ofte på pladser, der er ... specielle...!

Forleden holdt vi således på en gårdsplads med udsigt til den sure ejers lade (han var ikke sur på os; han VAR bare sådan!) - men vi var lykkelige over at stå "tørskoede" efter en regnfuld nat. Vi har ved tidligere lejligheder prøvet at sidde fast på en græsmark, og det havde vi ikke lyst til at prøve igen.

Og i går ankom vi til en campingplads i udkanten af Yorkshire Dales. Vi kørte over en lille, meget smal bro (vi kunne se andre autocampere i det fjerne, så det kunne åbenbart lade sig gøre) og ind på en gård, der lignede noget, der var løgn. Ét rod af bygninger, murbrokker, biler, gøende hunde, høns og jeg ved ikke hvad.

Der var ingen reception; ingen til at tage imod, så jeg måtte på jagt efter menneskeliv. Jeg fandt en ung mand, der på klingende "yorkshirsk" fortalte mig et eller andet med en hvid trappe ved én af de mange bygninger, og da jeg kom hen til den bygning, fandt jeg en anden mand, der forklarede mig noget andet uforståeligt.

Heldigvis kom vores "værtinde" hjem i det samme. Hun var til at forstå - så nogenlunde - og hun gav os frit valg på alle hylderne på den øverste mark og forsvandt.

På den øverste mark var der sten, så vi ikke kørte fast, og strøm, så vi kunne arbejde. Vi kunne endda bruge vores internet, hvilket aldrig er en selvfølge. Og så havde vi en fantastisk udsigt til solnedgang, får og grønne marker. Senere fandt jeg - til min forbavselse - ud af, at badeværelserne var nærmest elegante.

Så på den måde får mange mange oplevelser. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at rejse rundt i autocamper i UK... :-)

Om at vaske op under stjernerne...

En del af charmen ved autocamperlivet er - også - at vaske op i fri luft. For selv om der er en del campingpladser, hvor man kan vaske op inde i et dertil indrettet lille træhus med varme, så er der også en hel del (en overvejende del?) der har et udendørs opvaskerum.

Og da det ofte er min pligt at vaske op om aftenen, har jeg haft de skønneste tusmørkeoplevelser i selskab med sangdrosler og flagermus. I Banff på Skotlands nordkyst vaskede jeg op til lyden af brusende bølger, mens den saltfyldte vind hev i hår og tøj. I London vaskede jeg op, mens jeg ud af øjenkrogen iagttog de grønne papegøjer, der boede i området. Deres karakteristiske skrig var ikke til at tage fejl af...

Hvis det ikke er naturen, der holder mig med selskab - så er det mine medcampister. Man snakker så godt over en opvask, og englænderne spørger interesseret til mit arbejde og synes vist, at det er ret morsomt, at en dansker skriver specielt om deres land. Mange gode tips er kommet min vej på den måde...

Og når opvasken er overstået, trasker jeg tilbage til autocamperen i halvmørket. Der er trukket for med uldne gardiner for varmens skyld; lamperne er tændt, og min rare mand har sat vand over til te og fundet den belgiske chokolade og flasken med cognac frem.

Er der noget at sige til, at jeg holder af mit autocamperliv??  :-)

Ud og trille

Dette er bestemt IKKE et sponsoreret indlæg - men blot et udtryk for min begejstring...

Jeg har en jysk bank, der ikke er til meget brug. Heller ikke til et billån i autocamperen, der ellers blev betalt kontant i sin tid. Men prisen for at flytte tilbage til Danmark er en afgift af anseelig størrelse, og den var vi nødt til at låne os frem til.

I stedet fandt jeg frem til DIBA, og det gik sandelig tjept. Og nemt. I løbet af et kvarter havde vi fået et ja, og da afgiften ellers var beregnet og bilen synet, gik resten af sagsbehandlingen mindst lige så hurtigt.

Så NU skal jeg bare hente de danske nummerplader, så vi kan komme ud og trille igen. Jeg glæder mig meget, for autocamperen har stået stille en tid nu, og det går slet ikke. Ikke for sådan én som mig, der elsker at anbringe min feriebolig på 17 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller søer eller noget andet skønt...

Arbejde og hygge - og lidt uhygge...

Det er altid godt, når man kan kombinere arbejde og hygge. Således i sidste uge, hvor jeg skulle på kursus i Kolding og samtidig benyttede lejligheden til et arbejdsmøde og lidt "sight seeing" med en god veninde.

Turen gik til Aarø, som jeg slet ikke kendte og bagefter til Christiansfeld. Vi traskede øen rundt, spiste god frokost og fortsatte til den hyggelige "honningkageby", som jeg kendte fra tidligere. Her havde vi booket en B&B, så vi kunne "sparre" lidt om vores respektive firmaer - og inden vi skiltes næste dag så vi nærmere på Christiansfeld.

Da jeg kom tilbage sent om aftenen efter eftermiddagens kursus, ville jeg skrive et lille indlæg og lægge billeder op. Men ak; der VAR ingen billeder. Fotokortet var ødelagt!

Efter grundig efterforskning fandt jeg blandt meget andet ud af følgende, som er ret så vigtigt at vide for en fotograf:

1. Fotokortet må aldrig tages ud af et tændt fotografiapparat.
2. Fotokortet skal altid opbevares i en lille plastikæske eller lign.
3. Fotokortet må aldrig overbelastes og overfyldes.

Det var det sidste, der var årsagen til mit ødelagte kort! Jeg - eller rettere mit kort - var helt oppe i det røde felt, og det er IKKE nogen god idé.

Men jeg gav ikke op (det gør jeg aldrig!). Jeg søgte og læste på nettet og fandt rent faktisk noget software, der kunne genskabe fotos. Og det virkede, som I ser - og hvis I selv skulle få brug for det udmærkede software en dag, så kan det fås lige HER...

Udflugt til Fejø

I går tog jeg med en veninde til Fejø. Vi mødtes i Kragenæs havn og tog den korte tur over vandet. Et kvarter efter kørte vi rundt på stille landeveje med udsigt til hav og smuk natur.

Vejret var med os, så vi kunne spise god æggekage uden for den gamle (nye) kro, og derefter besøgte vi "Den helbredende have". Et dejligt, fredfyldt sted med blomster i massevis, og vi nød bare at sidde midt i alt det grønne og se på svaler og sommerfugle.

Personligt holder jeg meget af haver, der ikke er for velplejede, og jeg er sikker på, at fugle, insekter og i det hele taget alle naturlige væsener også holder mest af den slags. Jeg var især så begejstret for en blomstrende plante med en helt fantastisk duft, for den var fuldstændig besat af bier. Jeg kender den ikke - er der mon nogen af jer, der ved, hvad det er?

*En læser på Facebook har fortalt mig, at det er en kæmpe silkeplante, der egentlig er fra Nordamerika...

Bagefter kørte vi ud til møllen, der til min store fortrydelse havde lukket. Jeg havde nemlig sat næsen op efter lagkage, som er det bedste, jeg ved... Men det må blive en anden gang...

I stedet nød vi kaffe og is i Dybvig havn. Og på vejen tilbage købte vi blommer og røget laks med hjem, før vi tog turen til Halsted og hjemlige omgivelser.

Jeg holder meget af udflugtsdage... :-)